Gymnastik/Fitness

Abeunger

Abeunger er for gymnastik for de 3-6 årige, vi danser, hører højt musik, laver sanglege og så øver vi os på alt det vi gerne vil blive bedre til.

Vi har altid en sjov motorikbane fremme, med masser af redskaber, hvor vi både skal spring, kravle og holde balancen – alt det som er med til at styrke barnets motorik, der øves også på at lærer at lave kolebøtter, rulle rundt og at vente på det bliver ens tur i køen.

Vi har det altid sjovt til abeunger gymnastik og prøver for det meste at lave det ud fra børnenes præmisser, så det ikke bliver en sur ting at komme til det men et fristed med sjov og hygge 😊

Kom Endelig og prøv 2 gratis prøvegange – og se om det er for dit barn 😊

Springfrøer/springpiger i år

Hos springfrøerne, som vi i år kalder springpigerne da der kun er piger på holdet, er for aldersgruppen 1 til 4 klasse. Vi har spring, styrketræning, serier med vimpler og bolde og meget meget mere på programmet.

Vi tager også airtracken frem og øver spring på den, vi har uddannede trænere der kan tage imod de forskellige spring og trænere der har stor kendskab til både spring og rytme.

Alle på holdet har hver deres udviklingspotentiale, nogen skal lærer at lave en vejrmølle, mens andre allerede både kan vejrmøller, flik flak osv. Men alle øver sig på det de hver især gerne vil blive bedre til, for det skal der være plads til – og at se når det lykkes hos børnene er fantastisk for os som trænere, og det giver dem mega meget selvtillid, gåpåmod og stoltheden der lyser ud af dem er ikke til at tage fejl af.

Vi gør meget ud at at forklare alle at ingen kan tingene første gang de får det præsenteret, og det er helt okay at fejle, – vores mål med spring hos os er at alle skal føle de kan noget og de skal føle de udvikler sig i deres eget tempo – det handler også om fællesskabet i gruppen og glæden i at de andre klapper af en når man blot har sejret med en lille ting.

Kom til spring og rytme hos os, hvis du også gerne vil udvikle dig i dit eget tempo og have nogen fantastiske energifyldte timer.

Samt vi slutter sæson af med en gymnastik opvisning.